torsdag den 17. oktober 2013

2 slags boller

Jeg kan en gang imellem savne brød - uh, sådan en skive hvid franskbrød med tandsmør og ost (eller pålægschokolade)! Men det jeg savner mest, er faktisk at BAGE brød. Jeg var næsten brødentusiast før jeg startede på LCHF, og savner det nærmest terapeutiske ved at stå og ælte og forme en dej. Jeg bager derfor en del nu, i små portioner dog, men det bliver altså aldrig helt det samme. 

Jeg har forsøgt mig med en del forskellige typer lyst LCHF brød, men er aldrig helt tilfreds. Så nu prøver jeg endnu 2 slags: Chiaboller uden æg og osteboller med pofibre.
De blev meget forskellige, men var egentlig helt ok. Opskrifterne kommer her:



Chiaboller uden æg
250 g creme fraiche/skyr/græsk yoghurt
50 g fedtreduceret mandel- eller sesammel
30 g almindelig mandelmel
1½ tsk bagepulver
2 spsk chiafrø
2 spsk loppefrøskaller
½ tsk agavesirup
½ tsk salt

Varm ovnen på 175 grader. Bland de tørre ingredienser, og tilsæt creme fraichen. Lad blandingen stå køligt i ca 30 minutter for at fibrene kan suge væske til sig.
Form 8 boller med hænderne, pensl evt. med æg, og bag i ca 30 min, eller til de er lækkert gyldenbrune.


Osteboller
2 æg

1½ dl vand
2 dl revet ost
1 dl pofibre
1 dl fedtreduceret mandel- eller sesammel
2½ spsk loppefrøskaller
1 tsk bagepulver
salt

Varm ovnen på 200 grader. Pisk æg og bagepulver sammen, og tilsæt de andre ingredienser. Lad blandingen stå og trække ca 10 min.
Form 8 boller med hænderne, pensl med æg, og bag dem til de er gyldne, ca 20 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar