lørdag den 8. marts 2014

Lækre fastelavnsboller

Ja, det er vist ved at være lige i sidste øjeblik, men jeg har endelig fået bagt en omgang fastelavnsboller (læs: har endelig haft tid). Efter en uge uden en eneste aften hjemme, og med masser af møder og andre aftenaktiviteter, vil jeg i aften slappe af med flødefyldte fastelavnsboller og Melodi Grand Prix.

Opskriften er inspireret af den klassiske vandbakkelse, men med mandelmel og loppefrøskaller i stedet for hvedemel.



Fastelavnsboller
8 stk

100 g almindelig mandelmel
80 g smør
2 dl vand
3 store æg
3 spsk loppefrøskaller

Varm smør og vand, til smøret er helt smeltet. Sluk for varmen, og bland mandelmel og loppefrøskaller i. Rør blandingen godt rundt, og lad den køle af i ca 15 min.
Varm ovnen til 175 grader varmluft.
Rør et æg i ad gangen, til massen er ensartet og luftig. Fordel dejen i muffinsforme, og bag dem i 15-20 minutter. Lad bollerne køle af på en rist, og tag dem ud af formene. De kan godt hænge lidt fast, men er forholdsvis nemme at løsne.

Skær bollerne over, og fyld frugtskum i.



Frugtskum
2 dl piskefløde
bær

Blend en mængde friske eller frosne bær, og jævn evt. med en lille smule loppefrøskaller.
Pisk flødeskum, og bland frugten i.


Dette indlæg indeholder affiliatelinks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar