torsdag den 3. oktober 2013

Naturens skatkammer #2 - blommesaft

Jeg fik i går lavet noget lækkert blommeslik af de blommer jeg havde plukket. Jeg fik dog ikke brugt dem alle sammen, så resten er her til formiddag blevet til lækkert blommesaft. Alt denne frugt er egentlig ikke rigtig LCHF, men da jeg ikke lever helt strikt, bruger jeg dette til at forsøde min hverdag en gang i mellem. Og her synes jeg det er bedre at vide præcis hvad jeg forsøder den med, end at købe f.eks. slik, brød eller andet.

Her får i opskriften på den fine blommesaft:

1 kg blommer
saft af 2 appelsiner
5 dl vand
1 vaniliestang
300 g sødning
atamon

Skyld blommerne, og kog dem i en gryde med vand, appelsinsaft og vaniliestang. Blommerne behøver ikke blive skåret i stykker eller udstenet. Lad blommerne koge i ca. 30 min.
Si saften gennem en saftklæde eller et viskestykke. Pas på ikke at røre for meget i massen.
Kog den siede saft op med sødning, og lad den køle lidt af. Tilsæt ½ tsk atamon pr 1 liter saft, og hæld på skoldede og atamon-skyldede flasker.
Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar